Skip to main content

Betingelser gældende fra 15. august 2024

Tilmelding
  • Tilmelding foregår online via skolens hjemmeside https://www.dksfredericia.dk/.
  • Efterfølgende modtager man en mail om registreringen, og at man er sat på venteliste til det ønskede undervisningstilbud. Selve tilmeldingen er gratis og uden forpligtelser.
  • Man får tilbud om en plads pr. mail, og såfremt man ikke ønsker den tilbudte plads, er det vigtigt, at give kontoret besked med det samme.
Udmeldelse 
  • Det er muligt at melde sig ud med 2 måneders varsel til den 1. i måneden. Det vil sige, senest fra udgangen af måneden + 2 måneder. 
  • Udmeldelse skal sendes pr. mail til skolens kontor dks@fredericia.dk. Det er også muligt, at ringe til os eller møde personligt op på kontoret.

    Udmeldelser vil herefter blive bekræftet og godkendt pr. mail af kontoret.


    OBS: Det er ikke muligt at udmelde sig ved læreren. 
    Inden udmeldelse, opfordrer vi til at man snakker med sin lærer først, således læreren ved at man ønsker at melde sig ud midt i sæsonen. 

    Eks.
    Udmeldelse til musik modtaget den 1. oktober – betaling til og med december.
    Udmeldelse til billedkunst modtaget den 15. februar – betaling til og med april.
Afbud til undervisning
  • I tilfælde af elevens sygdom eller anden fravær, bedes man sende afbud til læreren eller kontoret. Ved egen aflysning gives der ingen erstatning.
 
Aflysning/ændring af undervisning 
  • Aflyser/ændrer skolen undervisningen, vil der blive sendt besked pr. sms og mail.
  • Er læreren fraværende på grund af akut sygdom eller barn syg, vil undervisningen blive aflyst. Ved planlagt fravær, såsom omsorgsdage, seniordage, kursus eller lignende, vil vi først forsøge at finde en vikar, eller blive nødt til at aflyse.
  • Der gives refusion i betalingen, hvis skolen aflyser undervisning over 2 gange, eller aflysningen vil blive erstattet med en anden undervisningsdag.
  • Man får ingen erstatning ved egen aflysning.
  • Er der afbud til undervisning, der foregår i skoletiden, fordi skolen har arrangeret andre aktiviteter, gives der ingen erstatning, men afbuddet noteres som en manglende undervisningsgang fra Den Kreative Skole, således det tæller med, når det samlede fravær opgøres ved afslutningen af sæsonen.
  • Evt. refusion vil blive modregnet i en ratebetaling eller overført til betalers NEM konto.

Betaling
  • Skolens prisliste findes her: https://www.dksfredericia.dk/praktisk-info/priser/
  • Der betales 5 rater til musik, dans og musical for 34 undervisningsgange i en sæson. Den 1. oktober, 1. december, 1. februar, 1. april og 1. juni.
  • Der betales 4 rater til drama og billedkunst. 26 undervisningsgange i billedkunst og 32 undervisningsgange i drama. Den 1. oktober, 1. december, 1. februar, og 1. april. 
  • Regninger sendes til betalers e-Boks.
  • Er man tilmeldt PBS vedrørende betalinger til SFO/klub, vil regninger fra Den Kreative Skole automatisk blive trukket via PBS, da vi hører under samme betalingsgruppe ”Kultur og Fritid”.

  • Fredericia Kommune pålægger gebyr på 250 kr. og renter ved rykkerbreve.
  • Såfremt der er restance til skolen, er det ikke muligt at få undervisning ved Den Kreative Skole, før restancen er betalt.
 
Instrumentleje 
  • Det er muligt at leje instrumenter på skolen.
  • Skolen fremsender lejekontrakt pr. mail.
  • Instrumentleje betales i 2 rater, 300 kr. pr. rate. Ved nystartede elever er 1. rate gratis.

  • Ophører undervisningen til musik, skal instrumentet afleveres tilbage med det samme. Instrumenter, som ikke bliver afleveret, vil få fremsendt en regning for instrumentet.
  • Der hæftes for bortkomst eller skader, der ikke skyldes almindelige slidtage. Det er på eget ansvar eller forældrenes ansvar, at forsikre instrumentet mod evt. skader, tyveri eller lignende.

Foto og videotilladelse
 
Ved indmeldelse og gentilmeldinger i Den Kreative Skole bliver man bedt om, at tage stilling til om vi må tage fotos og optage videoer af jeres barn/børn i undervisningen, eller til skolens koncerter/arrangementer.
Fotos kan blive vist på skolens hjemmeside, Racebook eller i andre situationer ifm. skolens PR-arbejde.

Ved anvendelse af fotos, der kræver samtykke, vil vi bede om en samtykkeerklæring. 

Ny Persondatalov og Persondataforordning
Den Kreative Skole anvender administrationsprogrammet SpeedAdmin, som overholder gældende love og bestemmelser for håndtering og behandling af personfølsomme data.
Den nye Persondatalov og Persondataforordning trådte i kraft den 25. maj 2018.