Musikaftenskolen Lillebælt
Er du over 25 år kan du ikke længere gå på Den Kreative Skole, men du kan i stedet få undervisning via Musikaftenskolen Lillebælt.
Skolen blev stiftet i 1981 under navnet Fredericia MusikAftenskole med det formål, at skaffe kvalificerede dirigenter til byens orkestre og kor.
De følgende tilbød skolen også undervisning på stort set alle instrumenter og i sang.
I 2001 ændrede skolen navn til Den Kreative Aftenskole, og udvidede tilbuddene med kreative fag som bl.a. tegne- og malekurser, og kurser i glas, keramik, sølvsmykker.
Efter 15 år valgte skolen at koncentrere sig om musikken.
1/1 2023 Fusionerede Den Kreative Aftenskole med Middelfart Musikaftenskole under det nye navn Musikaftenskolen Lillebælt.
Skolen satser på:
- Fordybelse og fokus
- Personlig udvikling
- Fællesskab og sociale relationer
Deltagernes kreative evner udvikles gennem:
- Seriøse, spændende og tidssvarende tilbud
- Kvalitet med engagerede og fagligt og kompetente undervisere
- Gode rammer for undervisningen
- Deltager- og lærer indflydelse
Skolens leder og undervisere har en bred berøringsflade og kontakt til musiklivet.
Skolen samarbejder bl.a. med Den Kreative Skole, Frivilligcentret, Proaktiv, Christianskirken og Sct. Michaelis Kirke, samt skolens kor og orkestre, der er etableret som selvstændige foreninger.
Skolen er godkendt som aftenskole af Fredericia og Middelfart Kommune og får kommunalt tilskud iht. Folkeoplysningsloven.
Skolen er tilknyttet Dansk Oplysningsforbund, DOF.
Fakta
Musikaftenskolen Lillebælt (afd. Fredericia) har mange af de samme undervisere som Den Kreative Skole.
Undervisningen foregår som udgangspunkt i Kongensgade 111.
Se skolens tilbud på deres hjemmeside.